Depenbrock udvider med datterselskab i Danmark

Nyt datterselskab i Danmark bringer den tyske entreprenørvirksomhed tættere på det skandinaviske marked.

Stigende efterspørgsel på Depenbrocks ydelser inden for havne- og maritime projekter i Skandinavien og et indgående kendskab til det skandinaviske marked får nu den tyske entreprenørvirksomhed til at etablere datterselskab i Danmark. Depenbrock Scandinavia får et tæt samarbejde med Depenbrock Ingenieurwasserbau i Hamburg.

Depenbrock har i forvejen en solid portefølje i Østersøområdet og Skandinavien og arbejder aktuelt med havnekonstruktioner og bygge- og anlægsprojekter on- & offshore i Polen, Litauen og Tyskland.

– Vi ønsker at satse mere på det skandinaviske marked. Derfor etablerer vi os nu i Danmark for at komme tættere på vores skandinaviske kunder og for bedre at kunne imødekomme deres behov, udtaler Erik Depenbrock, som får ansvaret for den danske afdeling sammen med Christoph Wellendorf og Kim Bringsjord.

– Vi er utrolig glade for at have fået Kim Bringsjord med ombord. Som topleder i byggebranchen med en international profil og omfattende erfaring inden for forskellige forretningsområder i Skandinavien, er han den rette til at realisere Depenbrocks planer for fremtiden, siger Christoph Wellendorf.

Kundetilpassede tekniske løsninger

Som administrerende direktør for Depenbrock Scandinavia trækker Kim Bringsjord på et team af erfarne specialister, som leverer skræddersyede tekniske løsninger til havneoperatører, kommuner og statslige institutioner.

Porteføljen omfatter planlægning, projektudvikling og implementering af alle havnekonstruktionsprojekter. Til den brede palette af ydelser, virksomheden tilbyder, hører kajfaciliteter, havne, hydrauliske havnekonstruktioner såsom ramper såvel som sluser og stålbroer.

– Depenbrock Scandinavia trækker på vores udstyr, maskiner og højt specialiserede viden i koncernen i Tyskland. Det gør vores danske datterselskab i stand til at tilbyde kundetilpassede løsninger, udtaler Erik Depenbrock.

Depenbrock Scandinavia, som får base i Midtjylland, forventer at skulle ansætte en række nye medarbejdere i 2021.

Depenbrock-koncernen

Depenbrock-koncernens ydelser dækker alle områder inden for byggeri: Vejbyggeri, havnekonstruktioner, bygge- og anlægsprojekter on- & offshore, nøglefærdigt byggeri, renoveringer, offentlige-private partnerskaber, teknisk bygningsudstyr samt facility management.

Depenbrock beskæftiger mere end 1.300 medarbejdere i hovedkvarteret i Stemwede og de øvrige 15 datterselskaber i Tyskland og Polen.

Kontaktoplysninger

Erik Depenbrock, direktør, Depenbrock Scandinavia
Mobil: +49 40 22923 180
E-mail: e.depenbrock@remove-this.depenbrock.de

Kim Bringsjord, administrerende direktør, Depenbrock Scandinavia
Mobil: +45 60 66 73 30
E-mail: k.bringsjord@remove-this.depenbrock.dk